R&D-Services

Med mere end 15 års erfaring inden for udvikling af avancerede embedded systemer og med verdens førende produkter på området kan Tieto tilbyde en bred vifte af spidskompetencer, der støtter kunderne fra idé til færdigkørende løsning.

Fan

Siden vi i halvfemserne introducerede verdens første kommercielle, egenudviklede IPv6 router og IP-stack, der idag er byggesten for mere end 20 millioner mobiltelefoner verden over, har vi haft travlt. Ikke mindst fordi IP og tilhørende TCP/IP suiter med internettets enorme udbredelse er blevet de foretrukne protokoller i lokale og globale netværk.
Vores tilgang til netværksteknologier spænder lige fra medvirken til standardisering af protokoller, samt design og implementation af disse.

En anden af vores kernekompetencer er Linux, som i dag er meget udbredt i embedded systemer. Kunsten er at indlejre Linux i forskellige apparater og samtidig være i stand til både at håndtere vedligehold, licensproblematikker, sikkerhed, mv.

Disse udfordringer har givet os en erfaring med og ekspertise indenfor højteknologisk produktudvikling og embedded software, og har ført til partnerskaber med telesektorens absolut tungeste spillere. Partnerskaber som har resulteret i projektforløb, hvor vi sammen med kunden har gennemført såvel små som meget store projekter.

Kerneydelser

Udviklingsprojekter

Erfaring fra projekter med telesektorens absolut tungeste spillere gør os i stand til at styre såvel små som store software-udviklingsprojekter. Projektstyringsansvaret har hidtil dækket nationale projekter, internationale projekter, såvel projekter hvor del-opgaver lægges ud til vores low-cost partnere, og vi overfor kunden forbliver "single point of contact". Under afvikling af projekterne anvender vi den af kunden ønskede projektmodel, og vores erfaring dækker både agile projektmodeller som f.eks. SCRUM og også vandfaldsbaserede projektmodeller.

Løsninger

Vi kan tilbyde skræddersyede platforme eller byggeblokke bestående af software og evt. hardware, hvor vi tager det fulde produktansvar for vores del af det samlede system.

Ekspertbistand

Med afsæt i en eller flere af vores spidskompetencer er vores eksperter i stand til at rådgive eller indgå som ressourcer i kundens egne operationer.

SmartSourcing

SmartSourcing er en ny måde at anvende outsourcing på, hvor vi kombinerer vores egen deltagelse med low-cost ressourcer. Fordelen er lave udviklingsomkostninger, og samtidig fastholdelse af leverandørkontakten.

Download

Datablade mv.

Kampagne

Tieto kan krydre dine softwareprojekter på nye måder.



Ændret: 2009-05-01   Udskriv