Tieto Sales Management as a Service i Rusland

Tieto og Microsoft tilbyder fra den 30. Juni 2010 i samarbejde en ny løsning til det russiske marked; Sales Management as a Service.

Tieto og Microsoft tilbyder fra den 30. Juni 2010 i samarbejde en ny løsning til det russiske marked; Sales Management as a Service. Den nye løsning fra Tieto er bygget på Microsoft Dynamics CRM, og omfatter både softwareværktøjer som støtte til salgsprocesserne samt den rådgivning, der er nødvendig for at kunne køre forskellige forretningsprocesser.

Indtil videre er det kun de større virksomheder, der har været i stand til at drage fordel af den brede funktionalitet i Microsoft Dynamics-platformen. For små og mellemstore virksomheder var et sådant produkt, på trods af alle sine indlysende fordele, ikke realistisk fra et omkostningsperspektiv. Men med den nye løsning fra Tieto og Microsoft, vil det avancerede Sales Management System efterfølgende også blive tilgængeligt for de mindre virksomheder.

I forbindelse med at Tieto tilbyder denne løsning, er det rådgivningskomponenterne og forretningsproceshåndteringen der bliver fokuseret på. Dette er grundet af det faktum, at rene hosting-løsninger nu tilbydes af de fleste virksomheder. Tietos dybe branchekendskab, og mere end 40 års vellykket drift på det nordiske marked danner grundlag for løsningen..

Andrey Konev, direktør i Digital Transformation and Consulting Services i Tieto Rusland og CIS (The Commonwealth of Independent States, red.), beskriver de mest fremtrædende fordele ved Tieto Sales Management as a Service: "Når vi arbejder med en kunde, er udgangspunktet altid en gennemgang af dennes mål og behov kombineret med en diagnose af den aktuelle situation i virksomhedens forretningsprocesser. Baseret på de data vi får herfra, udvikler vi unikke tjenesteydelser tilpasset den respektive kunde. For eksempel, hvis kunden bruger egne call centre til salg og teknisk support, kan vi integrere deres CRM-system med disse, hvilket vil give en helt ny kvalitet i analyse af indgående opkald. Vores teknologi og branchekendskab betyder, at vi kan hjælpe vores kunder med at forbedre deres forretningsprocesser, hvilket viser sig at være langt vigtigere end blot at sælge software."

Dette betyder dog ikke at software ikke også er vigtigt. Tieto leverer alt det nødvendige Microsoft-software, baseret på egne datacentre i Rusland. For at opnå dette, har Microsoft og Tieto indgået en aftale der giver kunderne ret til frit at benytte Microsofts produkter (såsom Dynamics Exchange, SharePoint m.v..) via en "Software + Service"-model. Således undgår kunderne de ellers nødvendige investeringer der ville være til køb af egne servere og serverlicenser til Microsofts produkter.

Igor Iartym, direktør for Tietos kontor i St. Petersborg, forklarer de tekniske fordele ved "Software + Service"-modellen: "En løsning som denne vil komme til at skabe betydelige besparelser for kunden. Det vil nemlig betyde, at der ikke vil være nogen grund til at investere i servere og den efterfølgende vedligeholdelse af disse, uddannelse eller yderligere ansættelse af personale. Tieto kommer til at tilbyde en sikker forbindelse mellem datacentrene og virksomhedens netværk og CRM-systemer - skalerbar og integreret i alle arbejdsprocesser og andre informationssystemer og tilgængeligt for alle medarbejdere, uanset hvor de er i verden."

For yderligere information kontakt:
Andrey Konev, Head of Digital Transformation and Consulting Services, Tieto Russia and CIS,
Tel: +78123347635; email: Andrey.konev@tieto.com
Olga Kuznetsova, Project Manager,
Tel:+78123347692; email: olga.kuznetsova@tieto.com
Karina Gloukhareva, Head of Marketing and Communications, Tieto Russia and CIS,
Tel: +79852885606; email: karina.gloukhareva@tieto.com


Ændret: 2010-06-18   Udskriv