Tieto indgår partnerskab med Ubisecure for at fremme opbygningen af sikre forretningsnetværk
Tieto Corporation PRESSEMEDDELELSE 14. februar 2011 kl. 10.00 EET
Tieto og Ubisecure indgår et partnerskab med henblik på at tilbyde virksomhederne nye brugervenlige og sikre webtjenester, der kan fungere på tværs af organisatoriske grænser. Samarbejdet, der primært gælder projekter inden for finanssektoren i Nordeuropa, skal kombinere Tietos og Ubisecures ekspertise, hvad angår brugervenlighed og sikkerhed i forbindelse med moderne finansielle tjenester, der er knyttet sammen i netværk.
Ubisecures løsning er et supplement til Tietos nye koncept til modernisering af kundeservice inden for banksektoren, så finansielle virksomheder kan udvide deres udbud af tjenester og derved opnå konkurrencemæssige fordele. Konceptet indebærer nye forretningsmuligheder i kraft af forbedret kundeservice, og øget effektivitet pga. nemmere brugeradministration. Ved at implementere tjenesten kan eksempelvis bankkunder sikkert og nemt godkende økonomiske transaktioner, benytte en lang række e-tjenester, betale for indkøb og underskrive aftaler gennem deres onlinebank eller mobile enhed.
Sami Uski, virksomhedsrådgiver hos Tieto Financial Services, udtaler: "Vi kan nu hjælpe banker og assurandører med at digitalisere deres forretning og forbedre deres kundeservice. Sammen med Ubisecure tilbyder Tieto løsninger, hvor bankkunder kan legitimere sig over for en tjeneste, som én leverandør stiller til rådighed, og få sikker adgang til en anden organisations tjeneste uden at skulle legitimere sig én gang til."
Juha Remes, direktør for Ubisecure Solutions, udtaler: "Der er et stigende behov for at forenkle processerne til bekræftelse af brugernes identitet på tværs af organisationer, fordi det vil kunne forbedre tjenesteudbydernes og brugernes effektivitet. Udviklingen af pålidelige sikkerhedsløsninger er en af vores kernekompetencer. Det, kombineret med Tietos position inden for den finansielle sektor i Nordeuropa, giver os mulighed for at vokse inden for denne branche."
Tieto har over 40 års erfaring i at samarbejde med nordiske banker og pengeinstitutter og tilbyder løsninger, der kan medvirke til at gøre den daglige forretning mere effektiv, håndtere risici og stimulere det vækstpotentiale, som integrerede it-løsninger skaber. Tieto fungerer som en ansvarlig serviceintegrator, der bringer udvalgte partnere sammen med det formål at levere komplette løsninger til kunder i den finansielle sektor. Ubisecure styrker Tietos tjenester ved at tilbyde avanceret autentificering, adgangskontrol samt løsninger til håndtering af forbund og identitet, som det nordiske marked har haft tillid til siden 2002.
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte:
Sami Uski, virksomhedsrådgiver, Tieto Financial Services, tlf.: +358 40 5151 230, sami.uski@tieto.com
Karsten Bo Jensen, Customer Executive, Tieto Financial Services, tlf. +45 60 384761, karsten.bo.jensen@tieto.com
Juha Remes, direktør, Ubisecure Solutions Inc, tlf.: + 358 40 483 5550, juha.remes@ubisecure.com
Charles Sederholm, bestyrelsesformand, Ubisecure Solutions Inc, tlf.: + 358 50 556 2241, juha.remes@ubisecure.com
TIETO CORPORATION
DISTRIBUTION
Principal media
Tieto er Nordeuropas førende IT-servicevirksomhed og -leverandør. Vores højt specialiserede IT-løsninger og services - suppleret med en stærk teknologiplatform - skaber konkrete fordele for vores lokale og globale kunder. Som betroet partner er vi tæt på kunderne og forstår deres unikke behov. Med mere end 17.000 eksperter sigter vi mod at blive en ledende serviceintegrator og skabe den bedste serviceoplevelse inden for IT. www.tieto.com
Ubisecure baner vejen for et gnidningsløst og sikkert internet. Ubisecures softwareløsninger muliggør nye online forretningskoncepter og hastig vækst i eksisterende webbaserede tiltag ved at samle fysisk adskilte steder og tjenester i større og mere beskyttede miljøer. Virksomhedens innovative produkter giver internetbrugerne den fleksibilitet og sikkerhed, der skal til for at navigere mellem forskellige onlinetjenester - uden at skulle logge på igen og igen. Ubisecure har et omfattende netværk af partnere, som tilbyder organisationerne rådgivning og teknisk assistance, og gennem det anerkendte Ubisecure IAM Academy tilbydes desuden uddannelse i at drive sikker onlineforretning. Ubisecure Solutions Inc., der blev grundlagt i 2002 i Finland, er pioner inden for standardiserede løsninger til håndtering af identitet og adgang. Besøg www.ubisecure.com for at få flere oplysninger.
