Tieto indgår aftale med Telenor

PUBLICERET: 04 januar 2011
Denne artikel handler om: Pressemeddelelse; Telecom; Outsourcing

TIETO CORPORATION PRESS RELEASE 4 January 2011 10.00 AM EET

Tieto har indgået en outsourcingaftale med Telenor Key Partner (TKP) om virksomhedens globale Microsoft SharePoint, Unified Communication og Oracle ERP løsninger. Aftalens værdi er 125 millioner norske kroner over fem år.

Tieto har været blandt leverandørerne af TKP's IT-portefølje siden 2006. Den nye kontrakt markerer en klar udvidelse af samarbejdet og vil omfatte næsten hele TKP's IT-portefølje. Tieto vil være ansvarlig for at levere infrastruktur services og applikations management til TKP's IT-systemer, inklusiv Microsoft SharePoint og Oracle ERP.

Udvidelsen af den nuværende kontrakt betyder, at TKP reducerer integrationen og de administrative omkostninger ved at vælge én platform. Tieto's service er globalt dækkende, hvilket gør servicen mere anvendelig på verdensplan.

Andreas Vik, administrerende direktør i TKP, siger: "Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med Tieto i mange år. Tieto's erfaring med outsourcing, især med Oracle og Microsoft løsninger, var afgørende for vores valg om, at udvide samarbejdet. TKP har opstillet strenge krav til både kvalitet og fleksibilitet og vil være i stand til, at regulere service og volume i opadgående og nedadgående retning. Ved at anvende én leverandør frem for mange, vil TKP reducere omkostningerne og blive mere konkurrencedygtige".

Country Manager i Tieto Norge, Kolbjørn Haarr, er enig og siger: "I dag konkurrerer TKP med eksterne leverandører om services leveret til Telenor's forretninger i Europa og Asien og denne udvidede kontrakt vil styrke virksomhedens konkurrenceevne på adskillige af Telenor's markeder".

Telenor Key Partner (TKP) er ejet af Telenor og har 380 medarbejdere i Norge, Danmark og Pakistan. I dag leverer TKP shared services til adskillige datterselskaber i Norden, Europa og Asien. Virksomhedens services inkluderer regnskab, HR, indkøb og Telenor's intranet, hvilket har 40.000 brugere.

For mere information, kontakt:
Allan Pansbo, Sales Executive, Tieto Danmark, tlf: 60 38 47 98, allan.pansbo@tieto.com
Pia Olesen, Communications Coordinator, Tieto Danmark, tlf: 60 38 47 08, pia.olesen@tieto.com


TIETO CORPORATION

DISTRIBUTION
Principal media


Tieto er en it-servicevirksomhed, der leverer it, forskning og udvikling samt konsulentydelser. Med ca. 17.000 eksperter er vi blandt de førende it-firmaer i Nordeuropa samt førende leverandør i verden inden for udvalgte segmenter. Vi specialiserer os inden for områder, hvor vi har den dybeste forståelse for vores kunders forretning og behov. Vores overordnede kundeorientering og ekspertise indenfor digitale services adskiller os fra vores konkurrenter.
www.tieto.com
  
Telenor Key Partner er ejet af Telenor ASA og leverer shared services til Telenor's datterselskaber i Europa og Asien.