Tieto opdaterer Aktias internet-tjenester
Tieto og Aktia Group har underskrevet en samarbejdsaftale om udvikling af web-tjenester, hvor Aktias samlede webportal vil blive opdateret i etaper. Dette vil give Aktia-kunder moderne og mere fleksible online-banktjenester.
Udviklingen af Aktias web-tjenester er baseret på Tietos eSuite-løsning, der tilbyder forskellige værktøjer som hjælp til at gennemføre internet og mobiltjenester sideløbende med de eksisterende og grundlæggende banktjenester. Med den opdaterede web-portal, kan Aktia oprette en personlig kanal til sine kunder for forvaltningen af deres finansielle forhold. Kunderne kan nu også nemt tage sig af deres bankaktiviteter, uanset tid og sted.
"For mange kunder er web-services i øjeblikket den vigtigste kanal til at få gennemført deres transaktioner. Derfor er funktionalitet, brugervenlighed, og omfanget af disse tjenester, kritiske forhold for en vellykket bankforretning i dag. Tieto tilbyder Aktia et godt fundament, samt de nødvendige tjenesteydelser der skal til som støtte for gennemførelsen af projektet," siger Juha Volotinen, Direktør, Internet Services.
"Den type selvbetjening der bruges i de nordiske banker i dag, har i lang tid været blandt en af de mest anvendte web-tjenestetyper i verden. Den blev oprindeligt gennemført primært på grund af strukturelle ændringer i bankerne, hvilket kan i øjeblikket også ses på det centraleuropæiske finansielle marked. Vi er glade for at kunne levere en unik og state-of-the-art web-tjeneste til Aktias kunder," siger Jussi Grönholm, Vice President, Financial Services, Tieto Finland.
I Tietos bankudbud indgår alt fra banktjenester, internetbank, betalings-, kort- og kapitalmarkedstjenester til udvikling og applikationsstyring samt outsourcing.
For yderligere information kontakt:
Jussi Grönholm, Tieto Finland, Financial Services, Vice President, tel. +358 506 4542
Juha Volotinen, Aktia, Director, tel. +358 44 906 0880
Tieto er en it-servicevirksomhed, der leverer it, forskning og udvikling samt konsulentydelser. Med ca. 17.000 eksperter er vi blandt de førende it-firmaer i Nordeuropa samt førende leverandør i verden inden for udvalgte segmenter. Vi specialiserer os inden for områder, hvor vi har den dybeste forståelse for vores kunders forretning og behov. Vores overordnede kundeorientering og ekspertise indenfor digitale services adskiller os fra vores konkurrenter.
Aktia er en finansvirksomhed der tilbyder sine kunder højkvalitet bank- og forsikringstjenester samt tjenester til ejendomshandel over internettet og fra ca 70 kontorer i Finland. www.aktia.fi
